tirsdag den 11. september 2007

Planer...


Så er der lagt planer.


Bitten er blevet kørt til Vrå, hvor hun nu står trygt og godt i mors og fars garage. Vi tog hende med da vi kørte ud for at passe ungerne i går aftes. Vi havde lånt traileren til at transportere Bitten på, og hun stod bare der og skinnede, og nød køreturen :) Hun er lidt medtaget, så hun trænger til lidt ro, indtil vi kan få hende lavet.


I går ringede jeg til Kims udlejer, og forhørte mig. Han har 2 ledige lejligheder, der kunne være noget for os. Så i morgen tager Thomas fri fra arbejde, så vi kan tage til Vrå og se dem. I morgen formiddag ringer jeg til boligforeningen og opsiger vores lejlighed. I tilfælde af at vi står uden bolig om 3 mdr., har mor dog sagt at vi er velkomne til at bo i deres campingvogn. Det er rart at vide :)

Så nu er der vist styr på det hele.


I dag sov jeg over igen. Jeg er kommet ind i en træls rytme, hvor jeg sover over og kommer for sent i skole. Det er ikke så smart.


Efter skole skal jeg på arbejde. Jeg skal møde kl. 15, og det er nok fint nok. Pengene kan jo godt bruges. Især når nu der er en reparation af scooter i vente.


Nu vil jeg slutte af, da jeg lige skal ha' lavet lidt inden jeg har fri.


Anne.

Ingen kommentarer: