Ja, nu er det vist ved at være alt for længe siden jeg sidst har skrevet. Men jeg trænger også hårdt til det nu.
Det har været en hektisk tid.
Torsdag d. 25. oktober, var Thomas på drengerøvstur med kollegaerne fra strukturværkstedet. Han kom først hjem meget sent om aftenen, så jeg havde masser af fred til at lave Salg & Service-aflevering. Den skulle afleveres dagen efter, og jeg var ikke gået i gang endnu.
Da jeg var nået igennem 1/3 af den, ringede min telefon. Det var Thomas' søster, der ville tale med Thomas, men han var jo ikke hjemme, så jeg måtte tage imod en besked. Det viste sig at være en trist besked. Thomas' stedfar var pludselig død.
Jeg var helt lammet. Jeg kunne ikke sanse noget som helst. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få det sagt til Thomas, når han kom hjem, men det viste sig at han allerede havde fået det at vide.
Jeg fik med meget besvær snøvlet min opgave færdig, og afleveret Fredag, hvor jeg efter skole tog direkte til Sæby hvor Thomas var, oppe hos sin mor.
Der var vi hele weekenden, og mandag måtte jeg i skole igen. Jeg fik min opgave tilbage med en lækkert 10-tal.
Torsdag var der begravelse. En virkelig smuk begravelse. Og det fortjente min svigerfar også.
Fredag var det igen skoledag og tid til en prøve i Erhvervsøkonomi. Efter skole hjalp vi Henriette og Lars med at male i deres nye flotte hus i Støvring. Virkelig hyggeligt:) Lørdag var det tid til svendegilde hos Steffen. Det var vældig hyggeligt, og jeg blev da lidt snaldret, men havde det heldigvis ikke så dårligt søndag. Mandag var det igen tid til at ta' i skole, og jeg fik min Erhversøkonomi-prøve tilbage med et 12-tal. Det var dejligt!
Så ja, det har været en tid med mange forskellige oplevelser, gode og dårlige, men jeg vælger at se lyst på tingene. Det er det man kommer længst med :)
Skriver igen senere.
Heeeej.
tirsdag den 6. november 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)